Velkommen til Barre Træning i London Studio

Lotte Berk/Barre metoden hedder systemet som Kirsten Rosendahl har undervist i, siden hun etablerede London Studio for 34 år siden.

Træningen er løbende blevet opdateret med nye øvelser og ny videnskabelig viden om kroppens funktioner. Derfor har systemet overlevet i alle disse år – mens andre træningsformer kommer og går.

Det oprindelige system som Kirsten faldt for, var et træningsprogram, som den engelske balletdanser Lotte Berk udviklede da en alvorlig rygskade satte en stopper for karrieren. Lotte Berk blev genoptrænet bl.a. af Joseph Pilates, som på det tidspunkt havde stor succes med at træne/genoptræne skadede dansere. Inspireret af hans teknikker og sine egne erfaringer fra ballet og yoga, sammensatte hun det program som blev grundlaget for træningen i London Studio.

En af Kirstens kolleger fra dengang var Callan Pinkney, som siden blev verdenskendt med sin egen version af Lotte Berk programmet, nemlig Callanetics.

I LONDON STUDIO UNDERVISER VI  I EN FUSION AF
LOTTE BERK & CALLANETICS & PILATES & YOGA & BALLET

PRØV LOTTE BERK/BARREMETODEN – EN TRÆNINGSFORM FOR HELE LIVET!

Book en gratis prøvetime









Se vores hold